Svømmehal

Drømmer du om at tage en svømmetur i vores imponerende 50 meter bassin, eller ønsker du at fejre en uforglemmelig børnefødselsdag i vores sjove vandland? Så er du kommet til det rette sted!

Uanset om du er en erfaren svømmer eller blot elsker at plaske rundt, har vi noget for alle familiens vandhunde og havfruer. Besøg vores Fun afdeling for en dag fyldt med sjov og leg, eller test dine svømmefærdigheder i vores professionelle bassin.

Se priser på svømmehallen

Siluet af en person, der sidder i sauna med håndklæde omkring sig

Wellness- og relaxområdet

Du kan også komme ind og slappe af i vores terapibassin eller læn dig tilbage og find din indre ro i vores wellness- & relaxområde.

I vores wellness-afdeling kan du slappe af og nyde indendørs og udendørs varmtvandsbassiner med massagedyser og boblezoner. Derudover har vi dampbad, koldtvandskar og brusere. Vi tilbyder fire forskellige saunaer, herunder en panoramasauna og en af Danmarks største Kelosaunaer, hvor vi holder ca. 30 saunagus om ugen med forskellige dufte.

Babysvømning

I Skansen har vi mange babysvømmehold om ugen. Babysvømning er for børn op til 2 år.

Næste holdstart er efter sommerferien i uge 32, 2024, tilmelding åbner allerede torsdag d. 30. maj kl. 14.00

Tilmeld jer her:

Book Her

Skansens svømmehals 50 meter bassin med 8 baner
Vandaerobic i Skansens Fun-afdeling

Oplev vores topmoderne cardioområde, hvor du kan vælge mellem løbebånd, motionscykler, romaskiner, crosstrainers og stairmasters for en varieret og effektiv træning.

Er du til cirkeltræning? Så besøg vores cirkeltræningssal, hvor du kan tage kontrol over din træning ved at sætte timeren i gang, når du starter på den første maskine.

For dig, der ønsker at styrketræne har vi løsvægte, squatrack og kabeltårn. Derudover har vi maskiner, der er designet til allround-træning af alle kroppens muskelgrupper, så du kan opnå dine træningsmål effektivt.

Person binder snørrebånd med plakat af Skansen i baggrunden

Arrangement i Skansen?

Vi tilbyder forskellige arrangementer i Skansen. Så skal du afholde polterabend, har vi de perfekte rammer til afslapning og udfordring.

Er du derimod mere til et adrenalinkick, så tøv ikke med at planlægge et arrangement med svævebane som tema. Planlægger I et firmaarrangement, så er Skansen det perfekte sted til unik træning og afslapning.

Regler & Afvaskning

  1. Al benyttelse af Svømmeland sker på gæsternes eget ansvar. Vær opmærksom på at vores gangarealer kan være glatte både inde og ude.
  2. Svømmeland påtager sig intet ansvar for beklædningsgenstande, værdigenstande, rede penge eller andre effekter, der efterlades i lokaler eller aflåste skabe.
  3. Omhyggelig afvaskning i Svømmeland med sæbe og uden badetøj er en betingelse for badning. Hvis ikke håret vaskes skal der benyttes badehætte. Normalt rent badetøj skal benyttes. Make-up og smykker er ikke tilladt. Efter toiletbesøg skal der igen foretages afvaskning uden badetøj.
  4. Det er kun tilladt at fotografere børn med forældrenes accept eller voksne hvis de har accepteret det.
  5. Direkte forurening ved spytning, næsepudsning, urinering og lign. må ikke finde sted.
  6. Gæsterne skal kunne svømme 200 meter uden hjælpemidler, for at få lov til at svømme i den dybe ende af 50 m bassinet og springe fra vipperne.
  7. Udspring fra vipperne skal ske under den største forsigtighed. Der må kun være en person på vippen ad gangen, og der må max. foretages 3 afsæt på vippen. Det er ikke tilladt at svømme under vipperne, når de er åbne.
  8. Det er ikke tilladt at skubbe hinanden i bassinerne eller holde hinanden under vandet. Alt løb i Svømmeland er forbudt. Fridykning kun tilladt i bevægelse.
  9. Det er ikke tilladt at komme vand på saunaerne. Ved saunabesøg skal man sidde på håndklæde.
  10. Børn under 10 år har kun adgang ifølge med voksne (min 18 år), børnene skal holdes under opsyn af den voksne.
  11. Det er forbudt at forurene i Svømmeland. Papir m.v. skal henkastes i affaldskurvene. Flasker, glas, øl, spiritus og mad må ikke medbringes. Ligeledes er tobaksrygning, snus/tyggetobak og elektroniske cigaretter (vaping) ikke tilladt. Husdyr må ikke medtages.
  12. Badepersonalets anvisninger og de skrevne regler, for benyttelse af Svømmeland skal efterkommes. Gæster som skønnes påvirket af alkohol, narkotika eller lign kan bortvises. Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning. Hensynsløs behandling af vipper, rekvisitter, beplantning m.v. medfører erstatningsansvar. Ved bortvisning refunderes billetten ikke!

Tilbage til Toppen